Company logo
Experience image 1
Experience image 2
Experience image 3
Ø-Hop med Fiskestang

Drømmer du om en fisketur med masser af plads, fred og ro? Tag på en fisketur til de idylliske øer Lyø og Avernakø i det smukke sydfynske øhav – et sandt havørredparadis, hvor du kan nyde fiskeriet uden forstyrrelser og med rigelig plads langs kysten.

Vi har sørget for alt, så du kan fokusere på det vigtigste: dit fiskeri i ro og mag. Med få deltagere og gennemtænkt planlægning sikrer vi, at der er rigelig plads til at udforske kysterne alene eller i små grupper – uden trængsel.

Her får du en unik mulighed for at fiske i en UNESCO Global Geopark på strækninger, der er kendt for deres rolige og uberørte omgivelser. Kysterne omkring Lyø og Avernakø er aldrig travle, hvilket sikrer, at du kan nyde fiskeriet i fred – med hele strækninger for dig selv.

Denne tur er skræddersyet til dig, der ønsker at fordybe dig i fiskeriet i dit eget tempo og nyde den rolige atmosfære på de smukke øer. Med vores mange års erfaring sikrer vi, at alle detaljer – fra spisetider til praktiske behov – tilpasses dine ønsker, så din fiskerioplevelse bliver så optimal som muligt. På denne tur har vi kun et begrænset antal deltagere, så du får optimal ro til at fordybe dig i fiskeriet.

Program:

Dag 1: Turen starter med check-in på Lundsgaard Bed & Breakfast mellem kl. 16-18 eller efter aftale. Stedet ligger tæt ved kysten, hvor du allerede fra første dag kan kaste snøren i vandet. Da Lundsgaard ikke har en restaurant, vil vi anbefale, at du besøger et af de gode spisesteder i Faaborg, som kun ligger 5 km væk.

Dag 2: Dagen begynder med morgenmad på Lundsgaard, hvorefter turen går til færgen, som afgår fra Kanalvej 13, Faaborg. Afgangstidspunktet er kl. 5.50 eller kl. 8.00 på hverdage og kl. 8.00 på alle dage. Du vil modtage din færgebillet på forhånd via e-mail, som blot skal scannes af færgepersonalet. Færgeoverfarten til Lyø tager cirka 40 minutter. Din madpakke og kaffe ankommer med færgen Kl. 9.10. Madpakkerne vil være at finde i en tydeligt markeret termokasse ved Lyø havn.

Efter nogle timers fiskeri på Lyøs fredelige kyster – hvor der sjældent er andre lystfiskere – tager du færgen videre til Avernakø fra Lyø havn kl. 14.45, og du ankommer til Avernakø kl. 15.10. Ved ankomst til Avernakø Landhotel står vi klar til at tage imod dig med kaffe og kage samt indkvartering på Avernakø Landhotel. Aftensmaden serveres efter dine ønsker, så du kan planlægge din fiskedag uden forstyrrelser. Om aftenen kan du udforske Avernakøs skønne kyster og forberede dig til næste dags fiskeri. Vi har også faciliteter og plads til fælles hygge hvor der eksempelvis kan bindes en flue eller to (du skal selv medtage fluestik og grej).

Dag 3 er helt din egen – med en smurt madpakke i tasken kan du vælge at udforske øens kyster i dit eget tempo. Avernakø tilbyder adskillige fiskespots, hvor du kan finde ro og have strækninger helt for dig selv. Udtjekning fra værelset er kl. 11.00, men vi tilbyder opbevaring af bagage og eventuel fangst indtil senere på dagen. Der er selvfølgelig åben betjening hele dagen.

Du vælger selv, hvornår du ønsker at tage færgen hjem igen, og vi sørger for færgebilletten. Hvis du ønsker at forlænge dit ophold og udforske Havørredparadiset yderligere, er der mulighed for at tilkøbe ekstra overnatninger og måltider.

Du er velkommen til at kontakte os på kontakt@avernakoelandhotel.dk for at få oplyst antal af deltagere på en given dato eller hvis du har specifikke ønsker til din tur.

For at se mere om oplevelsen ved at besøge os som lystfisker er I velkommen til at se denne lille video: https://youtu.be/PfHOoYkU8Cg

Hvad er inkluderet?
  • En overnatning på Lundsgaard Bed & Breakfast
  • En overnatning på Avernakø Landhotel
  • Kaffe & Kage
  • Aftensmad
  • Morgenmad
  • Madpakker
  • Færgebillet: Faaborg-Lyø-Avernakø-Faaborg
  • Tørring af udstyr
  • Frysning af fangst
  • Tilbud om tilberedning af fangst
  • Fiskekort over øerne
Praktisk information
  • Din fangst kan du rense hos os. Derefter kan den nedfryses til at tage med hjem eller vi kan tilberede den på hotellet til dig.
  • Der vil være mulighed for at etablere en arbejdsplads til fluebinding eller andet.
  • På hotellet har vi et lille, men godt, udvalg af div. fiskegrej, fluer, kroge osv. hvis I skulle mangle noget.
  • Dine waders og grej kan tørres på hotellet, så det er klar til dagen derpå.
  • Information over Avernakø og Fyn som fiskedestination findes på hotellet.
  • Hvis du ønsker en erfaren og lokalkendt fiskeguide, kan vi som partner hos Havørred Fyn anbefale at tage kontakt til Havørred Fyn´s guider her: https://seatrout.dk/havoerred-fyn-guideservice/
  • Restaurant og bar holder åbent hele dagen på Avernakø Landhotel, hvis man lyster en bid mad eller noget at drikke udover det inkluderede.
  • Vi skal bruge jeres registreringsnummer for at bestille færgebillet samt antal personer i bilen.
  • Dine rejseplaner kan ændre sig. Derfor kan du nemt justere afgangstiden for din hjemrejsefærge ved at bruge linket i din færgebillet.

Adresserne for overnatningsstederne samt Ø-Færgen er som følgende:

  • Lundsgaard Bed & Breakfast - Søren Lundsvej 20, 5600 Faaborg.
  • Avernakø Landhotel - Hovedvejen 10, 5602 Avernakø.
  • Ø-Færgen - Kanalvej 13, 5600 Faaborg.
Køb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.
Cover image
Om Avernakø Landhotel

Avernakø Landhotel stræber efter at skabe enestående og mindeværdige oplevelser for vores gæster. Vi er dedikerede til at tilbyde et fristed fra hverdagen, hvor gæsterne kan slappe af, genopdage naturen og skabe varige minder med deres kære. Avernakø Landhotel er indbegrebet af natur, ro og nærvær. Vi tilbyder overnatning, restaurant, bar, have og livsvarige minder i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Ø-hav

Avernakø Landhotel er indbegrebet af natur, ro og nærvær. Vi tilbyder overnatning, restaurant, bar, have og livsvarige minder midt i hjertet af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav som fortæller historien om en dramatisk havstigning i slutningen af sidste istid, og om hvordan isen skabte et helt særligt landskab, der har defineret områdets natur og kultur gennem 10.000 år.

Vi elsker vores Geopark og derfor er turene her også med tema omkring øerne og naturen som bestemt er værd at opleve!

Avernakø LandhotelHovedvejen 105602 Avernakø
kontakt@avernakoelandhotel.dk+45 22 57 86 85
Juridiske oplysningerbetingelserprivatlivspolitikAnnulleringspolitikCookie-indstillinger
© 2024 Avernakø Landhotel
Fra 1.895 kr./ person
Vis datoer
Company logo
Fra 1.895 kr./ person